Grenaa Sogn

Grenaa Sogn er en fællesbetegnelse for de to kirker, Grenaa Kirke og Simon Peters Kirke.​

Sogn: Grenaa Sogn 
Stift: Århus Stift 


Folketal: 

I Grenaa Sogn er der pr. 1. januar 2019 ca. 13.556 indbyggere, hvoraf ca. 11.170 er medlemmer af Den Danske Folkekirke.


Kirkegang: 


Der er god kirkegang i begge kirker med mange altergæster. I foråret 2017 har sognets præster konfirmeret børn fra tre skoler, fordelt på 7 klasser. Der afholdes lørdagsdåb i Simon Peters Kirke første lørdag i måneden. Sognet har mange bisættelser/begravelser i løbet af året. 


Menighedsrådet: 


Der sidder 15 valgte medlemmer i Grenaa Menighedsråd. Der har ikke været afholdt valg de seneste to perioder. 
Formanden for menighedsrådet er Birthe Jensen, Hasselbakken 63, Grenaa, tlf. 86 32 52 56. Grenaa Menighedsråd er et engageret menighedsråd, der med den seneste konstellation sænkede gennemsnitsalderen på medlemmerne med næsten 10 år. Der er således flere medlemmer, der er på arbejdsmarkedet. 


Arbejdsforhold: 


Grenaa Sogn er et almindeligt bredt dansk sogn uden retningspræg. Der afholdes gudstjeneste en gang om måneden på byens plejehjem. Denne opgave går på skift mellem sognets præster. Grenaa Sogn har pt. to præster på fuldtid, en bistandspræst fra nabosognet og en vikarpræst, der ikke har konfirmandundervisning. Præsterne fordeler konfirmationerne mellem sig. Pt. mangler sognet en præst til det ene (ud af seks) hold konfirmander, hvorfor opgaven varetages af sognets kirke- og kulturmedarbejder. 
De kirkelige handlinger fordeles som udgangspunkt fra kirkekontoret, hvor der er ansat to kordegne. 
I begge kirker er der ansat kirketjener og organist. 
Kirkesangeren synger begge steder. 
På kirkegården er ansat seks personer, herunder en kirkegårdsleder. 
I Sognegården, der indeholder kirkekontor, mødelokaler og lokaler til undervisning af konfirmander, er der ansat en kirketjener. Kirke- og kulturmedarbejderen underviser bl.a. minikonfirmander (3. klasse)fra byens tre skoler. Ud over ovenstående har Grenaa Sogn en klokkenist og et pigekor på ca. 20 medlemmer. 

 

Sognegård:

Grenaa Menighedsråd indviede i 2009 en ny sognegård, hvor der er plads til alle de aktiviteter, som sognet selv står som arrangør af, bl.a. spaghettigudstjenester, sogneeftermiddage, filmaftener, Sognets Dag, etc. 
Endvidere er der flere foreninger med et kristent tilhørsforhold, der holder møder i Sognegården. Der er ganske stor aktivitet i både kirker og sognegård.

 

Ophavsret: