Fødsel & Dåb

Når et barn er født, er der nogle ting som skal på plads. Det kan være svært at navigere i, især hvis man ikke har prøvet det før. Herunder beskriver vi, hvad der skal ske.

Anmeldelse af fødsel

Et barns fødsel skal anmeldes til kirkekontoret i det sogn, hvor barnets mor bor.

Dette sørger jordemoderen for. Hvis forældrene er gift, skal der ikke foretages yderligere.
Hvis forældrene ikke er gift, kan der laves det, der hedder en 'omsorgs- og ansvarserklæring'.

Det er en erklæring som giver fælles forældremyndighed. Omsorgs- og ansvarserklæringen laves på borger.dk under fanen ”Familie og børn”. Hvis en eller begge forældre ikke har NemId, skal de henvende sig på kirkekontoret.

​Navngivning

Et barn skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Det kan ske i forbindelse med en dåb, eller det kan ske på borger.dk. Hos borger.dk er det under fanen ”Familie og børn”. Man kan godt navngive barnet, og senere få det døbt. Dette kan være tilfældet i de eksempler, hvor barnet skal have et pas inden en eventuel dåb.

​Navngivning ved dåb / dåb efter navngivning

Ønsker man at få sit barn døbt i en af sognets kirker, skal man kontakte kirkekontoret personligt, eller på
86 32 14 15.

Kontoret holder åbent hver dag fra kl. 10.00 – 13.00, og torsdage desuden fra kl. 14.00 – 17.00.

Ved anmodning om dåb finder vi sammen et tidspunkt der passer jer, i bedst muligt omfang og i overensstemmelse med sognets øvrige aftaler. Vi skal bruge:

  • Barnets navn
  • Fulde navne og adresser på minimum 3 faddere, og højst 5.
  • Viden om, hvem der skal bære barnet til dåben. Denne person kaldes i øvrigt for en 'gudmor' eller en 'gudfar'.

Forældrene kan tilsammen indgå som én fadder, hvis det ønskes. Det betyder at de tilsammen tæller som en fadder.

Når kontoret har fundet en dato for dåben, vil forældrene få tilsendt et brev vedrørende dåbssamtale med præsten.

​Dåben

Ved dåben bliver barnet optaget i den kristne menighed. Derfor er det symbolsk set en rigtig festdag i menigheden, hver gang et lille barn bliver døbt. Barnet bliver døbt på den kristne tro, og har tros-identiteten med sig i bagagen resten af livet. I dåben svarer man på barnets vegne ja til den kristne trosbekendelse. Man kan sige, at dåben er en slags gave fra Gud til barnet, og som forældre eller faddere siger man 'ja tak' på barnets vegne.

​Faddere

En fadder er vidne til dåben og skal efterfølgende ”tilse at barnet vokser op i den kristne tro”. Det er dog meget individuelt hvorledes dette tilgås. Nogle går i kirke med barnet. Andre markerer dåbsdagen, synger salmer eller læser bibelske fortællinger. At være fadder indebærer dog ingen juridisk binding.

Lidt praktisk

Dåben foregår om søndagen og er en del af gudstjenesten. 
Datoer og tidspunkter varierer fra kirke til kirke, da disse følger kirkenes gudstjenesteplan. 

Grenaa Sogn tilbyder lørdagsdåb, den 1. lørdag hver måned i Simon Peters Kirke.

Der kan i alt være 3 dåb i en gudstjeneste 

Kontakt kirkekontoret for nærmere information. 

Ophavsret: